Vores hjem har nu været besat i over en måned og vi er efterhånden ved at finde os til rette med vores besættelsesmagt. De tydeligste tegn, omverdenen kan se, er en hel del rifter efter voldelige og meget pludselige overfald. Det er jo bare ment i kærlighed og leg, siger de, men vi ved skam udmærket at kræene er fuldstændig vanvittige og utilregnelige. Som oftest kommer det dog til udtryk ved indbyrdes slagsmål hvor deres fysiske formåen udi kampsport til stadighed overrasker og underholder. Det ser simpelthen så fedt ud når et voldsomt stormløb ender i et umuligt baglæns spring lige op i luften eller når noget går galt fordi de er fuldstændig frygtløse, men alligevel ikke altid har helt styr over hvad de laver.
De har i øvrigt smadret tre potter nu og senest i går smadrede de en ny potte og begyndte straks at bide bladene af planten og rode jord ud over det hele. Så som straf tog vi dem med til den onde dyrlæge, som i virkeligheden er meget flink, men køreturen udløser en fantastisk hylekoncert som er det hele værd, og som man kun kan grine af fordi de klynker så ynkeligt som om det virkelig ikke kan passe at de skal udsættes for sådan en uretfærdighed. De har stadig lidt snue, så nu har de fået flere piller som vi kan more os med at tvinge dem til at æde. Hæ hæ det er bare det bedste!
Men den onde/flinke dyrlæge Mette roste dem og syntes de havde så fin og blød en pels. Det har de virkelig også, men de får selvfølgelig også det bedste foder og går jo ikke og sviner sig selv til udenfor. Men der er en ting, vi ikke forstår. Deres pels lugter af Bastogne-kiks eller kager eller hvad de nu egentlig er (en bisquit måske?). Der er ingen tvivl. Det er fuldstændig den samme lugt som de lækre kager, og man får helt lyst til æde de små utysker, hvis bare de altså var lidt sprødere og man kunne få dem med kakaomælk til. Gad vide om det er et generelt genetisk træk ved Bengalkatte? Måske det bare er vores kattes oldeforældre der var en fjerdedel kage.
Kagerne opbevares i en åben kurv ved stuetemperatur
Så oprandt dagen hvor familien fordobledes i størrelse. Hvor der før var to er der nu fire, da de to dejlige killinger Billy og Nousca flyttede ind sent lørdag aften. Vi brugte dagen på familiebesøg på Fyn og kørte derefter mod hovedstaden hvor deres nåder er født og opvokset de første 12 uger af deres unge liv. Her fik vi en god snak med deres tjenerinde Eva, der blandt andet også gav os stamtavler og transportkasse med.
Det var i starten vældig morsomt at blive lukket inde i sådan en kasse, for så kunne man jo slås med de andre søskende gennem tremmerne. Men så trak det lige lidt ud og vi skulle lige snakke lidt mere og så kunne man godt høre at det pludselig ikke var så sjovt længere at være lukket inde. Det blev dog først slemt da vi kom ud i bilen og kørte afsted, for det var da helt forkert det der foregik. Der måtte være sket en fejl. Det kunne da slet ikke være meningen at man skulle være spærret inde i en dum kasse. Hold da op en tudekoncert vi skulle høre på indtil vi kom til broen. Men de faldt nu til ro og jamrede kun når vi stak hovedet ned til dem for at se om de stadig var i live.
Kradsetønden er et kæmpe hit
Molly sad med transportkassen på forsædet og vi havde megen morskab ud af deres jamren som lød så sjovt og indigneret, for ikke at tale om de ivrige poter der fægtede gennem tremmerne. Vi turde ikke lukke dem ud, for der var simpelthen så meget krudt i dem. Og snedige det er de også, eller også bar potefægteriet frugt, for da vi var midt på den jyske motorvej fløj gitteret pludselig helt af kassen og Molly måtte kæmpe for at holde styr på de små energibomber, så de ikke overfaldt HC, der bestemt ikke mente at man kunne stoppe midt på motorvejen. Men ved næste afkørsel fik vi standset og bragt ro i bilen igen, da gitteret blev remonteret og leopardbæsterne indså at det ikke var nu de fik lov til at drøne frit rundt og skabe kaos.
Men snart var vi hjemme og de små kræ blev sluppet løs i den ene stue som vi havde lukket af fra resten af lejligheden, så de kunne nøjes med at have et overskueligt område at indtage i starten. Vi var lidt nervøse for hvordan de ville reagere på flytningen, da Molly mente at nogle katte kunne finde på at sidde og gemme sig ovre i et hjørne og ikke falde til i de nye omgivelser, især hvis de blev sluppet fri på et stort område, de ikke nemt kunne overskue. Det var der overhovedet ingen problemer med her. De var meget nysgerrige og legesyge lige fra det øjeblik, de blev sluppet ud af kassen. Det var en kamp at fastholde princippet om at de kun måtte være i den ene stue den første nat. De ville meget hellere drøne rundt efter os og opdage det hele.
Nousca på kradsetønden
Langt om længe faldt de dog til ro og sov ganske fredeligt ovenpå Molly hele natten (HC gik kold tidligere og fortrak til soveværelset, da han var helt smadret efter den lange køretur). Næste dag var søndag hvor vi var på arbejde i kirken som sædvanlig og her aftalte vi med Laura og Ursula at de kunne komme forbi om eftermiddagen og se killingerne. Man kunne jo godt være lidt nervøs for hvordan de ville håndtere at møde alt for mange nye mennesker for hurtigt, men igen var der absolut ingen problemer her. De var bare lidt trætte efter at de havde leget fuldstændig vildt i nogle timer lige inden de fik gæster, så inden længe gik de to kræ helt kolde og sov så sødt i stuen.
Så snart der kom gang i dem igen varede det ikke længe før vi ikke kunne holde dem væk fra resten af lejligheden og de har nu fuldstændig indtaget deres nye hjem. Vi har også haft moster Janne på besøg og hun bragte gaver i form af rasletunnelen Crunch så der er endnu mere at lege med. Og lege det gør de. De veksler mellem at være i en fuldstændig frenzy hvor de drøner rundt, slås, jagter legetøj, løber med fuld kraft ind i kradsetønden og så at ligge og sove i en klump i skødet på en af os eller fx inde i hulen på kradsetræet. De ser virkelig ud til at være faldet godt til og de nyder livet i deres nye hjem. Vi er meget glade for dem og for at det er gået så godt indtil nu.
Kampen om spisebordet som åbenbart er helt perfekt til slåskamp
Og så ligger de der så sødt i skødet mens man sidder foran computeren
Killingefoder, kattegrus m.m.
Vi har en fantastisk udsigt over byen fra tredje sal, men det har også enkelte ulemper at bo på øverste etage i en gammel ejendom. I dag kom to store pakker med kattegrus, kattemad og andet godt. 30 kg kattegrus og tilsvarende foder er ikke lige det sjoveste at slæbe op ad trappen i en mørnet papkasse. Og så var der oven i købet hul i grusposen, men kassen holdt da på det.
Men nu har vi efterhånden det hele, så vi er klar til adoptionen. Nu mangler der bare et par killinger.
Det samlede klatremiljø
Det usamlede klatremiljø
Pakken ankom faktisk dagen efter kradsetønden, men den måtte nogle omveje før den endelig kom frem. Og så skulle den lige stå lidt og sunde sig indtil vi fik kastet os over samleprojektet. Først troede vi at der ikke var en brugsanvisning med, men den fandt vi da, og det viste sig faktisk at være ret nemt at få klatretræet samlet.
Det var ret billigt, og man får jo nok også hvad man betaler for i billigt trævare med plys. Men det står ret solidt og har ingen skavanker, så vi tror nok det skal blive et hit. Dertil skal lægges at vi har placeret det i det bedste hjørne i stuen lige ved radiatoren, og vi har sat en ekstra hylde op midt mellem de to øverste niveauer så kattene har noget mere de kan hoppe og løbe rundt på.
Det er også meningen at reolsystemet til venstre skal ryddes på toppen så man kan fortsætte sit løb og leg derhen. Måske skal der også en hylde mere op oven over den vi allerede har sat op, så der er endnu mere at hoppe rundt på. Eller måske noget helt andet der kan indgå i det fantastiske klatremiljø og være sjovt at lege med.
Det må vi lige tænke over. Nu er der i hvert fald noget at lege rundt i. Ser det ikke fint ud?
19/02 2009 i
Kattenyt | tags:
udstyr |
2 Comments
Den ser jo flot ud, passer godt ind i lejligheden og virker meget stabil. Der skal i hvert fald et temmeligt stort kræ til at få den til at vælte. Tønden har tre huller som indgange til de tre niveauer hvor der endvidere er hul inde i tønden mellem de to nederste. Det øverste niveau er en hule hvor man kan gemme sig og på toppen er en fin og blød plads hvor man kan ligge og sole sig. Vi er overbeviste om at den bliver et kæmpe hit og sjov at lege i.
Mon ikke der bliver kamp om den gode plads?